Rådgivning
Posted in

Golf i regnvejr

Velkommen til råd om golf og golfudstyr fra Golfit.dk. Vi håber rådene hjælper dig, og skulle du få lyst at se vores golfudstyr til lave priser, se venligst i menuen ovenfor.

Gode råd til golf i regnvejr fra tidl. professionel tourspiller Anders Sørensen

At spille golf i regnvejr er generelt ikke nogen god oplevelse, og de fleste vil hellere springe over. Men det sker jo, at vi gør det alligevel, når vi spiller turnering, eller når vi f.eks. er godt i gang med en runde, og vejret bliver dårligt.

Hvis du vil have det bedste ud af en golfrunde i regnvejr, er der mange ting, du kan gøre. For det første bør du tilgå spillet med den rigtige indstilling, den rette teknik og den rette taktik. For det andet betyder det rigtige udstyr meget.


Råd til selve spillet:

Golf i regnvejr er ganske enkelt mere udfordrende end golf i godt vejr. Der er flere årsager:

1) Mere luftmodstand og fugt får bolden til at flyve kortere

2) En våd bane er også længere pga. mindre rul

3) Fugt på bolden og i græsset kommer imellem slagfladen og bolden i træføjeblikket, og det giver mindre spin og mindre kontrol

4) Der kan også komme jord og andet skidt på bolden, hvilket kan give uregelmæssig flugt på slaget

Alle 4 ting kan forekomme, og spiller du i regnvejr, er det vigtigt at acceptere, at forholdene gør det sværere både for dig selv og for alle andre. Det er en god start at have den rette indstilling og accept. Det vil både gøre det nemmere at spille tilfredsstillende og få mere fornøjelse ud af runden.

At banen bliver længere og at bolden flyver kortere medfører, du ikke kan slå dine normale længder med køller og jern, og det skal du tage højde for. Samtidig er det også et godt råd ikke at forsøge at presse mere hastighed og længde ud af dit sving i regnvejr. Ofte vil du pga. fugt på grippet have lidt sværere ved at holde fast på køller og jern, og derfor er det faktisk en god ide at sætte svingtempoet lidt ned og dermed bevare mere kontrol. Det koster også lidt på længden i forhold til varme tørvejrsdage. Samlet set taber man let 10% længde i regnvejr, og det betyder som tommelfingerregel, at du bør tage 1-2 jern mere, end du normalt ville gøre.

Forholdene gør også, at det bliver endnu sværere at udføre de slag, man personligt har de største udfordringer med. Et godt råd er derfor, at man i regnvejr spiller en anelse mere taktisk og forsigtigt fra tee til green.

Fugt på greens betyder, at bolden triller langsommere/kortere. Vær opmærksom på dette ikke alene i form af at slå lidt mere til indspil og putt, men også i forhold til din taktik (course management). Hvis greens er hurtige, er god course management at spille efter at have putts op ad bakke fremfor ned ad bakke, hvor man let kan komme til at putte alt for langt og måske ende med et treputt. På fugtige greens kan dette ændre sig, så putts ned ad bakke pludselig ikke er så svære at have med at gøre, og dermed kan du tillade dig en mere offensiv tilgang, hvor du måske ikke behøver at holde bolden nedenfor hullet i approachslag og indspil.

FootJoy Hydroknit 1/2 Zip Golf Regnjakke (sort/grå)FootJoy Hydrolite V2 Golf Regnbukser (mørkeblå)

Råd til udstyret:

At være godt forberedt til regnvejr på golfbanen handler både om nogle simple tiltag og om at have det rette udstyr.
Til at starte med, er det en god idé at have ekstra golfhandsker med, så du kan skifte til en tør handske en eller flere gange i løbet af en runde. Man holder meget bedre fast med en tør handske, hvis man ikke har deciderede golf regnhandsker. Opbevar de ekstra handsker i en lille plasticpose, så de ikke bliver våde, hvis der siver vand ind i den baglomme, hvor du har handskerne. Det samme med håndklæder. Medbring min. 1 håndklæde i en plasticpose, som skal bruges udelukkende til at tørre grip af med, før du slår.

I dag sælges der næsten lige så mange regnvejrsbags som “ikke-regnvejrsbags”. En regnvejrsbag er kendetegnet ved, at den holder vandet ude ikke alene fra køller og jern, men også er særligt sikret omkring lynlåse og syninger mv., så vandet ikke siver langsomt ind.
Regnvejsrsbags koster generelt lidt mere end andre, men de kan være pengene værd, hvis du ikke helt kan undgå at spille i regnvejr. De findes både i bærebag- og vognbag udgaver, og de findes også i de såkaldte Hybrid bags, der er velegnede både som bærebag og vognbag.

Det siger næsten sig selv, at en god golfparaply ikke kan undværes, og det kan også være en god idé at have en golfvogn med paraplyholder. Det kan virkelig hjælpe med at holde både dig og dit udstyr fri af det meste.

Golfregntøj er med meget avanceret teknologi, der gør det vandtæt og alligevel meget let og med god bevægelighed. Gode golfregnbukser og en god golfregnjakke kan gøre hele forskellen imellem en golfrunde, der er spillemæssigt rimelig god og nogenlunde behagelig og så en golfrunde, der bare skal overstås pga. regnvejr. Især FootJoy fremstiller avanceret golfregntøj, der virkelig fungerer både i regn og vind.
En del af golfregntøjet kan også være særlige golfregnhandsker. De gør, at du kan holde meget bedre fast på grippet, når det er lidt vådt. De er relativt billige og de bedste er at finde hos Foot-Joy og Callaway.

Endelig er der golfskoene. Langt de fleste golfsko er vandtætte. Det er en fordel. Men der er grundlæggende 2 typer golfsko. “Spikeless” (SL sko), som er sko uden gummispikes men med forskellige former for traction mønster til at give fodfæste, og så er der golfsko med gummispikes. Der er ingen tvivl om, at på våde underlag, står man bedst fast med sko med gummispikes. Skal du således “kun” have dig et par golfsko, må du vælge, om du vil have golfsko uden spikes, som du i realiteten kan bruge overalt, også udenfor golfbanen, eller om du vil have golfsko med gummispikes decideret kun til golf, fordi de giver det bedste fodfæste, når det er vådt.
Har du mulighed for at have 2 par golfsko, er det således en god idé at mindst ét af dem har gummispikes til våde forhold.

Køber du samlet for over kr. 750,- er fragten gratis!

Kurv 0