Velkommen til Råd Om Golfudstyr Fra Golfit.dk.  

Vi er en golfwebshop med Danmarks laveste priser på alt i golfudstyr. Med Prisgaranti.
Vi ønsker, alle golfspillere får det udstyr, der passer bedst til dem, og vi håber disse sider med “Råd om udstyr” kan hjælpe lige nøjagtig dig. Læs om udviklingen i golfudstyr nedenfor.
Ønsker du vejledning om andet, eller ønsker du at se vores kæmpestore udvalg af alle de kendte mærker, så klik dig frem i menuen til venstre, og du er altid velkommen til at kontakte os på telefon eller mail for yderligere rådgivning.

Bliv klogere på golf – det forunderlige spil!
Hvis du jævnligt vil modtage gratis information om golfudstyr og anden viden om golf sammen med uforpligtende information om nyheder og vores bedste tilbud, kan du tilmelde dig vores nyhedsbrev allernederst på siden.

Hvad betyder den teknologiske udvikling indenfor golfudstyr?

Af Anders Sørensen, tidl. europatourspiller og tidl. landstræner

Vi er nok mange golfspillere, der godt kunne tænke os lige at få fat i den driver, der giver 20-25m ekstra i længde på vores drives. Eller måske den putter, der holer en 2-3 putt mere pr. runde?
Hvad ville det ikke betyde for vores handicap med de forbedringer? Eller for muligheden for at vinde en ekstra fadøl eller to?

Men helt så enkelt er det jo ikke, desværre. De store fremskridt fra udstyret kommer næsten aldrig på så synlig en måde.
Det betyder dog ikke, at vi ikke kan opnå ganske drastiske forbedringer ved at udskifte umoderne (forældet) udstyr ud med moderne. De store mærker på golfudstyrsmarkedet poster store investeringer i at finde de teknologiske fremskridt, der kan udvikle nye modeller med mere længde, mere højde, mere præcision osv. osv.

Men hvor hurtigt går udviklingen, så udstyr, der var moderne, i stedet er forældet?

Det vil vi se på i det følgende, og vi vil også se på, hvad der især er sket de seneste år indenfor køller, jern, puttere og bolde.

 

Generelt
Det er meget sjælden forekommende, at der indenfor et år eller to sker en revolutionerende udvikling, som drastisk ændrer/forbedrer udstyret.
I stedet sker udviklingen gradvist år for år med små skridt, som næsten kan være svære at registrere og sætte konkrete tal på.

F.eks. vil nok alle mærker hævde, at deres sidste nye driver model slår længere end nogen tidligere model, og det gør den formentlig også, baseret på deres standardmålinger i div. testcentre.
Men hvis forskellen/forbedringen ligger på, lad os sige 1%, hvilket ikke er urealistisk, så er der faktisk ingen golfspillere i verden, der vil kunne registrere forbedringen i deres eget spil på banen. Men de aller bedste vil nok kunne registrere det ved hjælp af en stor mængde testslag med målinger fra div. maskiner, og dermed kan de med tillid tage modellen i brug.

Undtagelsen fra den lille årlige udvikling er nogle mere historiske “kvantespring”. F.eks. var det kvantespring, da man gik fra træskafter til stålskafter i køller og jern, og da man i 1980’erne for alvor gik fra stålskafter til grafitskafter i køllerne. Ligeledes var det et kvantespring, da man i midten af 1990’erne fik langt større køllehoveder i driverne.
I de perioder kunne man opnå længdeforøgelse på måske 8-10% næste fra det ene år til det andet.
Det må ogå kaldes et kvantespring indenfor køller, at man i de senere år har fået personlige indstillingsmuligheder af loft, vægt, vinkel på slagflade mv.. Det giver en fantastisk hjælp til alle typer af golfspillere.

Nedenfor kigger vi lidt på, hvilke markante forbedringer, der har været de senere år indenfor de forskellige typer udstyr; køller, jern, puttere og bolde.
Det kan forhåbentlig hjælpe dig til bedre at vurdere, om der er noget i dit udstyr, som du med fordel kan udskifte til nye modeller.

 

Udviklingen indenfor køller
Bl.a. de ovennævnte teknologiske forbedringer indenfor køller har gjort, at verdens bedste spillere har øget længden på deres drives gevaldigt de seneste 10-15 år.
For år tilbage kunne man groft sagt sige, at udstyrsmærkernes udvikling af golfudstyret var fokuseret på udstyr til de bedste spillere, og så måtte “almindelige” golfspillere lære at spille med det udstyr.
Men det har virkelig ændret sig. Meget af den udvikling, der er sket de seneste ca. 20 år, har haft fokus på at gøre spillet lettere for bredden.
Større køllehoveder har givet et større sweetspot, så der kræves mindre præcision i svinget.
Tyndere slagflader med flex har skabt en trampolineffekt, der giver mere længde.
Lettere materialer i skafter og køllehoveder har muliggjort større svinghastighed og dermed potentielt mere længde.
Distribution af en større andel af vægten ud i køllehovedets perimeter har givet større tilgivelse, når bolden ikke rammes i sweetspot.
Ændret tyngdepunkt mere mod bunden af køllehovedet har gjort det lettere at få højde på slagene.
Justerbare vægte har muliggjort, at den enkelte spiller kan tilpasse tyngdepunkt og ved hjælp af vægtfordelingen modvirke f.eks. slice.
Personlige indstillingsmuligheder af loft, lie og vinkel på slagflade giver mulighed for at optimere i forhold til eget spil.

Har du driver, fairwaykølle(r) og hybrid(er) af en vis kvalitet fra de seneste 2-3 år, har du formentlig allerede alle disse teknologiske fremskridt i køllerne, og det er derfor ikke sandsynligt, at du ved at få en eller flere nye modeller, vil kunne opnå markante forbedringer alene som følge af den teknologiske udvikling.
Omvendt, hvis du har ældre modeller, der f.eks. ikke har de personlige indstillingsmuligheder, så vil der formentlig være klare fordele ved at få en nyere model.

Sammenfattende vedr. køller, kan det siges, at der fra år til år som hovedregel ikke sker en teknologisk udvikling, der vil give 99% af golfspillere en markant forbedring i deres spil med køller. Der er således ingen grund til at overveje hvert år at købe den nyeste model.
Men ser man på, at der hvert år sker en lille forbedring indenfor såvel længde som tilgivelse mv., så vil de fleste over en periode på 4-5 år kunne opnå spillemæssige forbedringer ved at få en eller flere nye køller.

Se også vores menupunkt “Om valg af køller” – klik her.

 

Udviklingen indenfor Jernsæt
Akkurat som indenfor køller, er det først i nyere tid, at udstyrsmærkerne i deres udvikling har fået fokus rettet mod at gøre spillet lettere for bredde golferen fremfor kun at udvikle udstyr til de bedste spillere.
De fleste udstyrsmærker fremstiller i dag flere forskellige modeller jernsæt, fordi der er en markant forskel på, hvilken type jern en meget dygtig spiller kan/bør spille med, og hvilke typer, der bedst passer øvrige kategorier af spillere.

Modellerne til de aller bedste spillere har faktisk kun fået mindre teknologiske forbedringer de senere år, og derfor vil vi koncentrere os om, hvad der er sket for alle øvrige spillere.

De teknologiske forbedringer i løbet af de seneste 4-5 år indenfor jernsæt har især været:

Et meget lavere tyngdepunkt, som har gjort, at det er lettere at få bolden højt op, og det har samtidig gjort, at de grader af loft, som de enkelte jernnumre før havde, har kunnet nedsættes, således at det for mange spillere har resulteret i, at den længde, de før skulle bruge f.eks. et 6-jern til, nu kan slås med et 7-jern eller i få tilfælde endda et 8-jern.
Længden er også blevet øget ved at visse modeller jern, nu har flex i slagfladen, og dermed en trampolin effekt, hvor bolden flyver med mindre spin men med mere længde.
Langt mere vægt flyttet ud i køllehovedets perimeter har også gjort, at der idag er langt mere tilgivelse, når slaget ikke rammes midt i slagfladen.
En variation af materialer er også en teknologisk forbedring, således at der alt efter om jernsættet f.eks. skal hjælpe den bedre spiller med mere kontrol eller højhandicapperen med mere længde, anvendes forskelligt materiale.
Som noget meget nyt er der nu også kommet jernsæt i “one length”, der kan give nogle spillere mere stabilitet, og der er kommet endnu lettere jernsæt, som er specilet målrettet kvinder og seniorer med lav svinghastighed.

Sammenfattende kan det siges, at for spillere fra ca. hcp 5 og opefter er der de seneste 4-5 år sket mange forbedringer, der i samspil medfører, at næsten alle vil kunne opnå ganske klare forbedringer ved at få en ny eller nyere model jernsæt.
Især, hvis man er opmærksom på, hvad det er for et område af spillet med jernene, man ønsker at forbedre (mere længde, mere kontrol, mere tilgivelse osv.):
Som nævnt er de nye modeller af jernsæt i vidt omfang målrettet forskellige kategorier af spillere, og det står beskrevet på det enkelte produkt, og desuden har vi lavet en guide/oversigt her på siden under menupunktet “Om valg af jernsæt” – klik her.

Om Fitting
De seneste år er personlig tilpasning af køller og jern blevet promoveret meget. Men også her må det siges, at effekten og behovet er meget forskellig for forksellige kategorier af spillere.
Der er ingen tvivl om, at meget dygtige spillere med lavt handicap ofte har så stabilt og repeterbart sving, at de kan mærke og se store forskelle på slagene, når de prøver forskellige skafter mv.
Men for langt størstedelen af spillere er behovet for personlig tilpasning i virkeligheden ikke mere, end det har været i rigtig mange år. Køllerne/jernene skal have den rigtige længde på skaftet mv, og skaftet skal have det rigtige flex.
Disse ting kan i virkeligheden findes alene ved mål af højde og slaglængde, og derfor findes der idag også fitting på nettet.
Vi har en mere uddybende artikel om fitting her på webshoppen – klik her.

Udviklingen indenfor puttere
Puttere er også blevet underkastet den teknologiske udvikling, og det er muligvis lidt overset, hvordan putterne er blevet udviklet, og hvad en moderne putter muligvis kan hjælpe med.
I de senere år er udviklingen især sket på disse områder:

Forbedret vægtfordeling, der har øget vægten i perimeteren af putterhovedet, og dermed skabt mere vægt bag put, der ikke er ramt lige midt i putterhovedet, og det har gjort, at det nu er nemmere at opnå en konstant længde på puttene, og at put, der ikke er ramt perfekt, kommer tættere på hullet end tidligere.
En balancering af vægten i puttere, der gør at visse modeller fremstilles, så de passer bedre til den svingbue, den enkelte spiller har.
Nye materialer, især i de indsatte slagflader, der forbedrer fornemmelsen for hatstighed/længde.
Mange nye putterhoved former at vælge imellem, så man kan vælge efter smag og behag.
Mange farver at vælge imellem, som afhængig af den enkelte spillers præferencer og syn kan gøre det nemmere at fokusere og sigte.

Med puttere er det ikke sådan, at man kan sige, at der sker en gradivs/procentmæssig forbedring igennem udvikling år for år. Hvis man har en putter, der er f.eks. 5-6 år gammel, som man er glad for, og som man putter godt med, så er der ingen grund til at antage, at man bliver endnu bedre til at putte ved at få en helt ny model.
Men hvis man f.eks. kan identificere, at antallet af treput kan nedbringes, hvis man bliver bedre til at få den rette længde på lange og middel lange put, kan der måske opnås en klar forbedring ved at få en putter med en vægtfordeling, der øger længden på put ramt mod spidsen eller hælen af putterhovedet. Eller/og en putter med en slagflade med mere fornemmelse/feel for hastighed.
Ligeså, hvis det især er retningen, der kan forbedres, at få en putter med længere eller mere klar sigtelinje.

Vi har en lille guide “Om valg af putter”, som måske også kan være til hjælp.
Klik her.

 

Udviklingen indenfor bolde

Det er nok de færreste spillere, der køber bolde med den plan at købe et større lager, der skal holde flere år. Derfor er det langt lettere (og billigere) at være “up to date” med den teknologiske udvikling med hensyn til bolde.
Der er dog sket en udvikling de senste år, som spillere i alle kategorier bør være opmærksom på, når det, eller de, næste dusin bolde skal købes.
Hvor det for relativt få år siden nærmest kun var boldens kompression, man kiggede på (langslående skulle have 100, mindre langtslående 90), har dette billede ændret sig som følge af udviklingen.

I dag er der udviklet boldtyper (de såkaldte “soft” bolde), som har en hård kerne, men som er bløde i den ydre del. Det betyder, at boldene giver en blød fornemmelse og god “feel” på alle korte slag, og tillige en blød fornemmelse, når der slås hårdt til bolden, men i kraft af den hårde kerne giver de stadig god længde til langtslående spillere.
Derfor kan man i dag se selv nogle af verdens mest langslående spillere på div. professionelle tours spille med en “soft” bold.
Alle de anerkendte boldmærker har faktisk også en eller flere “soft” varianter, og rigtig mange spillere vil uden tvivl have stor glæde af den type bolde, både i det lange spil og i det korte.

Der produceres også bolde i dag med mindre spin end før i tiden. Det kan give mange mere længde, og hvis man er en spiller, der har problemer med f.eks. en meget kraftig slice eller en kraftig hook, så kan en moderne bold med mindre spin hjælpe med at rette kurven lidt ud.

Endelig skal udviklingen af farvede bolde nævnes. De er blevet langt mere almindelige, og tilhængerne af farvede bolde, nævner blandt andet disse fordele:
– De er nemmere at følge i luften i mange vejrforhold
– Det er nemmere hurtigt at identificere sin egen bold
– En “glad” farve giver bedre humør, og dermed bedre spil

Vi skal ikke gøre os kloge på om det med de farvede bolde holder stik i fuldt omfang. Men det er i hvert fald en mulighed.

 

Teknologiske hjælpemidler

GPS målere og golfkikkerter har gjort det muligt for alle golfspillere at blive meget mere bevidste om korrekte afstande. Det er både korrekte afstande til div. mål og forhindringer på banen, og de afstande man selv slår med forskellige køller og jern.
Professionelle spillere og deres caddies har i mange år gjort meget ud af at måle nøjagtige afstande til alle mulige punkter på golfbanen, og af at holde sig helt ajour med, nøjagtigt hvor langt de selv slår.
Selv om man er en spiller med langt højere handicap, der slet ikke slår nær så stabile længder mv, kan der være meget spillemæssig forbedring at hente ved at blive mere bevidst om både egne længder og de nøjagtige længder på banen.
Udbredelsen af golfure, håndholdte afstandsmålere og kikkerter mv. er kraftigt tiltagende, og udviklingen i teknologierne er også stor.
Idag kan man ikke alene få målt afstande, man kan også få decideret elektronisk feedback/rådgivning til, hvordan man optimalt spiller et hul, hvad man kan forbedre mest i sin træning osv. osv.
Er du en spiller, der gerne vil interessere dig for den del, kan der være rigtig meget at hente.

 

Vi håber ovenstående er til hjælp for dig og din golf.

Med venlig hilsen

Golfit og Anders Sørensen